Hvilket betyder, at terapeuten i mødet med klienten, danner et fælles fokus, på de pågældende problematikker, klienten kommer med. Terapeuten besidder indsigt og viden, der er opnået igennem en voksenuddannelse, der er taget på et af de private uddannelsessteder der, i dag, findes i Danmark.
Disse uddannelsessteder favner bredt i deres fundamentale opbygning. For en del af uddannelsesstederne kan deres teoretiske afsæt føres tilbage til den oprindelige skaber af psykoanalysen; Sigmund Freud.
Der er i dag, udviklet mange metoder ud fra den klassiske terapi: Den humanistiske psykologi, kognitiv terapi, adfærdsterapien, systemisk terapi, dynamisk terapi, jungiansk analyse samt eksistentialistisk terapi.
Derudover tilknytter flere og flere uddannelsessteder, ligeledes, nyere terapeutiske retninger såsom transpersonelterapi, spirituelterapi, hypnoterapi og multiinkarnationsterapi samt klientcentret psykoterapi fra Carl Rogers, i deres uddannelses programmer, redskaber, samt deres metodeteori.
På de fleste uddannelsessteder skal terapeuten igennem et egen udviklingsforløb, supervision, oplevelsesorienteret indlæring, samt teori og metodeforståelse. Dette giver afsættet til, at terapeuten har været og til stadighed vil være i egen udvikling, både igennem supervision, uddannelse samt igennem eventuelt forskningssamarbejde med andre terapeuter.
Psykoterapiens teorier, metoder og værktøjer er ikke statiske. Den enkelte psykoterapeut er i dag selv ansvarlig for at videreudvikle og forske indenfor disse retninger. Dette betyder for klienterne, at de møder et dybt ansvarligt og engageret menneske, der er i stand til at favne og møde klienterne ud fra deres virkelighed og arbejde klientcentreret.
Alle med interesse og behov for at arbejde med sin egen udvikling, kan gøre brug af psykoterapi. Psykoterapeuten arbejder med kriser, chok, relationsproblematikker; familie, parforhold, venskaber ect., overgreb, identitetsproblematikker, adfærds- og værdiafklaring, eksistentialistiske livs perioder, transpersonelle oplevelser, samt behovet for belysning af evner / færdigheder i forhold til arbejdsrelaterede problematikker.
Psykoterapien kan anvendes individuelt, som par, som familie og som gruppe.
En psykoterapeutisk session defineres forskelligt alt efter terapeut.
Den kan være en session eller pr. time.
Taksten er forskellig fra terapeut til terapeut. Derfor er det vigtigt at få afklaret dette med terapeuten, inden terapien påbegyndes.
Terapeutforeningen TF © • info@t-f.dk